Praktikanter efterår 2023

22. august 2023

Byd velkommen til ikke én men to nye praktikanter - Simon og Jens-Christian!

Simon Poulsen og Jens Christian Hald er praktikanter hos Kirkohlm Makiningeiører i efteråret 2023. De løser maskinteknik på Navitas i Århus og er i gang med deres 5. semester.

Dette efterår er vi nemlig så heldige, at vi har glæden af hele to praktikanter hos Kirkholm. Simon Poulsen og Jens-Christian Hald startede i sidste uge, studerer maskinteknik på Navitas i Århus, og skal bruge deres 5. semester i praktik hos Kirkholm i Skanderborg. Vi har spurgt dem om et par ting, så I kan lære dem lidt bedre at kende:


Fem hurtige om Simon Poulsen

  1. Uddannet værktøjsmager med speciale i plast og udlært hos LEGO
  2. Bruger fritiden på træning og sine venner
  3. Oprindeligt fra Haderslev
  4. Interesserer sig nok mest for beregning og 2D/3D konstruktion
  5. Studiejob på AUs værksted, hvor han underviser i fremstillingsmetoder såsom drejning og fræsning


Hvorfor lige Kirkholm som praktikplads?


”Jeg valgte at sige ja til en praktikplads hos Kirkholm, fordi det lød meget spændende - man har mulighed for at arbejde med mange forskellige maskintekniske discipliner og brancher, så jeg håber også, at jeg får mulighed for at prøve kræfter med mange af disciplinerne under min praktik”.


Fem hurtige om Jens-Christian Hald

  1. HTX-student og har arbejdet 2 år som maskinoperatør hos Møllebjerg
  2. Valgte bevidst at arbejde et ekstra år inden studiestart pga. corona, da han gerne ville have den fulde studieoplevelse, og mødes med sine undervisere og medstuderende face-to-face i stedet for bag en skærm.
  3. Oprindeligt fra Billund
  4. Interesserer sig nok mest for 2D/3D konstruktion og programmering
  5. Kører Crosskart på 3. år. Jens-Christian vil bl.a. gerne bruge sin ingeniøruddannelse til en mere teknisk forståelse af sporten, og på et tidspunkt bygge sin egen optimerede Crosskart


Hvorfor lige Kirkholm som praktikplads?


”Jeg gik specifikt efter en praktikplads hos Kirkholm – jeg vidste bare, at det skulle være hos Kirkholm, fordi der er mulighed for prøve forskellige områder af maskiningeniørfaget, og fordi det er et sted, hvor der er plads til at nørde lidt”.


Vi er glade for, at I valgte at søge praktik hos Kirkholm og glæder os til de næste 19 uger – vi vil lægge os i selen for, at I bliver udfordret både i forhold til brug af eksisterende værktøjer og tilføjelse af ny viden. Tag godt imod dem, hvis I møder dem i løbet af deres praktik hos os!


Har du lyst til at vide mere om, hvordan det er at være praktikant hos Kirkholm, så kan du læse om vores tidligere praktikant Mickey her.


... Og er du en maskiningeniørstuderende på udgik efter en spændende praktik? Så tag da lige et kig på vores praktikopslag for foråret 2024 - vi søger nemlig allerede med lys og lygte efter vores næste praktikant(er).

25. november 2025
Med udnævnelsen af CTO Jacob Mac Rygaard som ny partner styrker Kirkholm sin tekniske og strategiske ledelse. Partnerskabet markerer et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte udvikling som rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på faglig god maskinteknisk rådgivning, innovation, simulering og samarbejde. Efter 9 år i Kirkholm – f ørst som CFD-specialist , siden som afdelingsleder og nu som CTO bliver Jacob nu en del af virksomhedens partnerkreds. Jacob er uddannet civilingeniør fra DTU og har gennem sin tid i virksomheden haft et naturligt fokus på teknisk udvikling , kunder projekter , forretnings- og strategiudvikling . Jacobs arbejde med både simulering og konstruktion har gjort ham til en central figur i udviklingen af Kirkholms rådgivning. Jacobs indtrædelse i ejerkredsen er derfor et naturligt skridt i virksomhedens udvikling, hvor han nu bliver partner sammen med de nuværende partnere Lennart Keglberg , Nicolai Tolstrup og Torben Holt-Riise . Lennart Keglberg, CEO og partner i Kirkholm, udtaler: ”Jeg ser med stor glæde frem til, at Jacob indtræder i Kirkholms ejerkreds. Gennem de sidste 9 år har Jacob arbejdet i flere forskellige roller og kender derfor Kirkholm indgående både fagligt og menneskeligt. Han har ydet en enestående indsats med at udvikle virksomheden både teknologisk og organisatorisk, og hans bidrag har været med til at bringe Kirkholm derhen, hvor vi står i dag. Med Jacobs indtræden i ejerkredsen fortsættes dette arbejde, og det vil være med til at sikre, at Kirkholm også står stærkt i de kommende år.”
Af Jacob Rygaard 19. maj 2025
I år markerer en særlig milepæl for os – Kirkholm fylder 25 år!