Praktikanter efterår 2026

Jacob Rygaard • 25. august 2026

Velkommen til Lasse og Lise - vores praktikanter i efteråret 2026

Lasse Normand og Lise Bugge Hansen er i efteråret i praktik hos Kirkholm i Skanderborg. Lasse læser maskiningeniør på Aarhus Universitet og bruger sit 5. semester hos os til midt januar. Som noget nyt, har vi fået en praktikant i markedsføring – Lise læser markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Dania på 4. semester og bliver hos os frem til december. Lær dem lidt bedre at kende her ⬇️

Lasse Normand⭐

Lasse er 24 år og bosiddende i Risskov.


Hvorfor Kirkholm som praktikplads?

”Det startede med en praktikdag på universitetet, hvor jeg hørte om virksomheden og vi fik en god snak. Det fangede hurtigt min interesse og gennem studiet har tanken om at blive rådgivende ingeniør også strejfet mig flere gange.

Når jeg samtidig har kigget på de løsninger og projekter, Kirkholm tidligere har arbejdet med, syntes jeg det så vildt spændende ud. Derfor gav det super god mening for mig at søge min praktikplads her.”


Fem hurtige om Lasse:

  1. Efter han blev HTX-student, udtjente Lasse sin værnepligt og rejste til både Sydamerika, Asien og Mexico
  2. Dyrker badminton og fitness i sin fritid
  3. Oprindeligt fra Jels i Sønderjylland
  4. Lasses største interesse indenfor ingeniørfaget er at udvikle løsninger fra bunden og se det bragt til live i praksis
  5. Som teenager har han brugt meget tid på at skrue i knallerter. Derfor er han nu i gang med at tage MC kørekort


Lasse skal blandt andet arbejde med tekniske løsninger til maskintekniske udfordringer for at få indsigt i hele udviklingsprocessen fra idé til færdig løsning.


Lise Bugge Hansen⭐

Lise er 32 år og bosiddende i Solbjerg.


Hvorfor Kirkholm som praktikplads?

”På mit studie, arbejdede vi med Kirkholm som case der førte til kendskab og en naturlig interesse i virksomheden. Jeg synes selv, at jeg havde mange gode idéer til markedsføringen og havde et ønske om at arbejde med B2B inhouse. På den måde var Kirkholm den perfekte mulighed.”


Fem hurtige om Lise:

  1. Hun brænder for kommunikation og visuelle virkemidler
  2. Lise er dedikeret springrytter.
  3. Kommer fra, og er endnu bosat i Aarhus Syd
  4. Lise har været rundt omkring i livet – blandt andet som logistikmedarbejder, butiksassistent og næsepoder under COVID-19
  5. Sammen med sin mand, venter hun parrets første barn til december


Lises primære opgaver kommer til at ligge indenfor digital markedsføring og tekstforfatning.


Vi ser frem til et spændende efterår med de to nye ansigter i teamet, og til at følge deres udvikling. Tag godt imod dem, hvis I møder dem i løbet af deres praktik hos os!


Er du en maskiningeniørstuderende på udkig efter en spændende praktik?

Så åbner vi op for ansøgninger igen i oktober til praktikforløb i foråret 2027.

25. november 2025
Med udnævnelsen af CTO Jacob Mac Rygaard som ny partner styrker Kirkholm sin tekniske og strategiske ledelse. Partnerskabet markerer et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte udvikling som rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på faglig god maskinteknisk rådgivning, innovation, simulering og samarbejde. Efter 9 år i Kirkholm – f ørst som CFD-specialist , siden som afdelingsleder og nu som CTO bliver Jacob nu en del af virksomhedens partnerkreds. Jacob er uddannet civilingeniør fra DTU og har gennem sin tid i virksomheden haft et naturligt fokus på teknisk udvikling , kunder projekter , forretnings- og strategiudvikling . Jacobs arbejde med både simulering og konstruktion har gjort ham til en central figur i udviklingen af Kirkholms rådgivning. Jacobs indtrædelse i ejerkredsen er derfor et naturligt skridt i virksomhedens udvikling, hvor han nu bliver partner sammen med de nuværende partnere Lennart Keglberg , Nicolai Tolstrup og Torben Holt-Riise . Lennart Keglberg, CEO og partner i Kirkholm, udtaler: ”Jeg ser med stor glæde frem til, at Jacob indtræder i Kirkholms ejerkreds. Gennem de sidste 9 år har Jacob arbejdet i flere forskellige roller og kender derfor Kirkholm indgående både fagligt og menneskeligt. Han har ydet en enestående indsats med at udvikle virksomheden både teknologisk og organisatorisk, og hans bidrag har været med til at bringe Kirkholm derhen, hvor vi står i dag. Med Jacobs indtræden i ejerkredsen fortsættes dette arbejde, og det vil være med til at sikre, at Kirkholm også står stærkt i de kommende år.”
Af Jacob Rygaard 19. maj 2025
I år markerer en særlig milepæl for os – Kirkholm fylder 25 år!