VIRTUAL REALITY, ROBOT, CFD OG RACERBIL TIL ÅBENT HUS HOS KIRKHOLM
mj • 31. december 2017
Torsdag i sidste uge slog Kirkholm dørene op til åbent hus i virksomhedens nye lokaler i Skanderborg. Her var gæster og medarbejdere samlet til en eftermiddag med virtual reality, robot, CFD og racerbil
Flere kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede lagde torsdag eftermiddag vejen forbi Kirkholm i Skanderborg. Kirkholm havde inviteret til åbent hus på årets sidste sommerdag, hvor gæsterne kunne få en snak med ingeniørerne i virksomhedens nye lokaler.
Der var mulighed for at opleve virtual reality og høre mere om, hvordan teknologien bruges i forbindelse med bl.a. produktudvikling og design af proceslinjer. Gæsterne kunne desuden få indblik i Kirkholms arbejde med at programmere robotter, mens man også kunne blive klogere på beregningsmetoden computational fluid dynamics (CFD). Kirkholm har eksperter i netop denne avancerede analyseform, som benyttes at beregne strømninger i væsker og luft.
PÅ TUR I AGILE SCX
Kirkholm har brugt CFD til at analysere aerodynamik omkring den danske kulfiberracerbil SCX, som Agile Automotive har udviklet. Analyserne skulle sikre, at den 600 kilo-lette bil bliver på vejen, når den er i høj fart. Agile Automotive viste bilen frem for gæsterne til arrangementet i Skanderborg – og flere fik også en passagerkøretur i raceren med 250 hestekræfter.
– Det var en rigtig god eftermiddag, hvor vi fik mødt og snakket med en masse. Vi sætter pris på, at så mange kiggede forbi, siger Kirkholms direktør Nicolai Tolstrup, der også selv fik en tur i Agile SCX.

Med udnævnelsen af CTO Jacob Mac Rygaard som ny partner styrker Kirkholm sin tekniske og strategiske ledelse. Partnerskabet markerer et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte udvikling som rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på faglig god maskinteknisk rådgivning, innovation, simulering og samarbejde. Efter 9 år i Kirkholm – f ørst som CFD-specialist , siden som afdelingsleder og nu som CTO bliver Jacob nu en del af virksomhedens partnerkreds. Jacob er uddannet civilingeniør fra DTU og har gennem sin tid i virksomheden haft et naturligt fokus på teknisk udvikling , kunder projekter , forretnings- og strategiudvikling . Jacobs arbejde med både simulering og konstruktion har gjort ham til en central figur i udviklingen af Kirkholms rådgivning. Jacobs indtrædelse i ejerkredsen er derfor et naturligt skridt i virksomhedens udvikling, hvor han nu bliver partner sammen med de nuværende partnere Lennart Keglberg , Nicolai Tolstrup og Torben Holt-Riise . Lennart Keglberg, CEO og partner i Kirkholm, udtaler: ”Jeg ser med stor glæde frem til, at Jacob indtræder i Kirkholms ejerkreds. Gennem de sidste 9 år har Jacob arbejdet i flere forskellige roller og kender derfor Kirkholm indgående både fagligt og menneskeligt. Han har ydet en enestående indsats med at udvikle virksomheden både teknologisk og organisatorisk, og hans bidrag har været med til at bringe Kirkholm derhen, hvor vi står i dag. Med Jacobs indtræden i ejerkredsen fortsættes dette arbejde, og det vil være med til at sikre, at Kirkholm også står stærkt i de kommende år.”

