Simcenter STAR-CCM+

17. december 2021

Nyt CFD-software skaber værdi for vores kunder

Hos Kirkholm har vi ét klart fokus, og det er at skabe værdi for vores kunder. Ikke ud fra en ”vi giver det hele væk”-tilgang, men fordi vi ved, at vores kunder kun vender tilbage, hvis vi har gjort det godt nok. I dette tilfælde betyder ”godt nok” ikke ”sådan lige tilpas”. Det betyder helt konkret, at kunden får et større udbytte, et bedre produkt og et hurtigere resultat ved at engagere Kirkholm, end de ville have gjort uden.

 

For at sikre at vi skaber værdi for vores kunder, har vi de bedste medarbejdere, de bedste rammer og ikke mindst det bedste software. Kirkholm bruger hvert år mange ressourcer på at have opdateret state of the art software, ligesom vores konsulenter løbende holder deres kompetencer ajour gennem diverse kurser og webinarer.

 

Tid er penge

Tid er penge” er gammel floskel, men når det gælder dit konsulenttimeforbrug, er det meget rammende. Vi har fokus på at arbejde effektivt. Tiden skal bruges på værdiskabende arbejde og ikke langsomlig simuleringsopsætning, komplicerede processer og lange simuleringstider. Derfor har vi netop indkøbt Simcenter STAR-CCM+ CFD-software.

Vi har valgt Simcenter STAR-CCM+ fordi …

… det giver os en fantastisk platform til at foretage endnu mere komplekse simuleringer end tidligere. Desuden effektiviserer det vejen fra CAD-model til simuleringsresultater, ligesom vi får endnu bedre mulighed for automatisering af designoptimering direkte i vores nye CFD-software.

 

Hos Kirkholm oplever vi en stor efterspørgsel på simuleringer med bevægelige objekter, multifaseflows og partikelflows. I takt med at simuleringerne bliver mere komplekse, stiger simuleringstiden også. Derfor er det vigtigt, at vi med Simcenter STAR-CCM+ har mulighed for at skalere vores beregninger uden begrænsninger på vores cloud HPC.

 

Vil du vide mere om, hvordan Kirkholm kan skabe værdi for din virksomhed, er du mere end velkommen til at kontakte Nicolai Tolstrup på 29 72 94 30.


Er du konkret interesseret i CFD-simuleringer og simulerings-software, er du velkommen til at kontakte Jacob Mac på 60 40 48 81.

25. november 2025
Med udnævnelsen af CTO Jacob Mac Rygaard som ny partner styrker Kirkholm sin tekniske og strategiske ledelse. Partnerskabet markerer et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte udvikling som rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på faglig god maskinteknisk rådgivning, innovation, simulering og samarbejde. Efter 9 år i Kirkholm – f ørst som CFD-specialist , siden som afdelingsleder og nu som CTO bliver Jacob nu en del af virksomhedens partnerkreds. Jacob er uddannet civilingeniør fra DTU og har gennem sin tid i virksomheden haft et naturligt fokus på teknisk udvikling , kunder projekter , forretnings- og strategiudvikling . Jacobs arbejde med både simulering og konstruktion har gjort ham til en central figur i udviklingen af Kirkholms rådgivning. Jacobs indtrædelse i ejerkredsen er derfor et naturligt skridt i virksomhedens udvikling, hvor han nu bliver partner sammen med de nuværende partnere Lennart Keglberg , Nicolai Tolstrup og Torben Holt-Riise . Lennart Keglberg, CEO og partner i Kirkholm, udtaler: ”Jeg ser med stor glæde frem til, at Jacob indtræder i Kirkholms ejerkreds. Gennem de sidste 9 år har Jacob arbejdet i flere forskellige roller og kender derfor Kirkholm indgående både fagligt og menneskeligt. Han har ydet en enestående indsats med at udvikle virksomheden både teknologisk og organisatorisk, og hans bidrag har været med til at bringe Kirkholm derhen, hvor vi står i dag. Med Jacobs indtræden i ejerkredsen fortsættes dette arbejde, og det vil være med til at sikre, at Kirkholm også står stærkt i de kommende år.”
Af Jacob Rygaard 19. maj 2025
I år markerer en særlig milepæl for os – Kirkholm fylder 25 år!