OPLEV FORDELENE VED VIRTUAL REALITY
mj • 30. september 2017
Virtual reality-teknologien kan skabe virkelighedsnære oplevelser i et konstrueret 3D-univers. Teknologien vinder mere og mere frem, og der er mange muligheder og fordele – også når det kommer til din forretning
Med virtual reality kan I både spare tid og penge – men også højne kvaliteten af fremtidige konstruktioner. I mange tilfælde kan virtual reality erstatte fysiske prototyper, som er dyre og tidskrævende at bygge op – men det er ikke den eneste fordel.
Kirkholm arbejder i programmet Computer Aided Design with Virtual Reality Collaboration – eller CAD Reviewer. Med det kan vi gøre 3D-design levende. Vi lægger jeres CAD-model ind i programmet, så I kan gennemgå konstruktionen, inden den bliver bygget. Træd ind i skærmen og bevæg jer rundt om, over, under, indeni – og meget mere.
5 FORDELSOMRÅDER
Vi har defineret fem områder, hvor virtual reality og CAD Reviewer med fordel kan anvendes:
1. Review af konstruktioner i skala 1:1
Oplev konstruktionen i sin reelle størrelse i virtual reality-universet. Her kan I undersøge og diskutere design og detaljer som ved en fysisk model.
2. Inspektion af produktionslayout
Minimer downtime, når produktionslinjen skal optimeres eller udvides. Med 3D-scanning og CAD-modeller i virtual reality er det hurtigt og nemt at vurdere, om det nye layout fungerer.
3. Workstation-planlægning
Sikr et optimalt design af arbejdsstationen i forhold til sikkerhed, ergonomi og cycletime-effektivitet. ”Drag’n’drop-opbyg” arbejdsstationen i virtual reality.
4. Oplæring af montører og serviceteknikere
Fejlfind og løs simulerede problemer under virkelighedstro forhold. Det er billigere og uden risici.
5. Salgsmateriale
Lad kunden opleve jeres produkt i fuld skala i virtual reality, uanset hvilken størrelsesorden der er tale om.
Vil I vide mere om, hvordan I kan drage fordel af virtual reality? Kontakt Nicolai Tolstrup på telefon 29 72 94 30 eller mail nto@kirkholm.dk.

Med udnævnelsen af CTO Jacob Mac Rygaard som ny partner styrker Kirkholm sin tekniske og strategiske ledelse. Partnerskabet markerer et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte udvikling som rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på faglig god maskinteknisk rådgivning, innovation, simulering og samarbejde. Efter 9 år i Kirkholm – f ørst som CFD-specialist , siden som afdelingsleder og nu som CTO bliver Jacob nu en del af virksomhedens partnerkreds. Jacob er uddannet civilingeniør fra DTU og har gennem sin tid i virksomheden haft et naturligt fokus på teknisk udvikling , kunder projekter , forretnings- og strategiudvikling . Jacobs arbejde med både simulering og konstruktion har gjort ham til en central figur i udviklingen af Kirkholms rådgivning. Jacobs indtrædelse i ejerkredsen er derfor et naturligt skridt i virksomhedens udvikling, hvor han nu bliver partner sammen med de nuværende partnere Lennart Keglberg , Nicolai Tolstrup og Torben Holt-Riise . Lennart Keglberg, CEO og partner i Kirkholm, udtaler: ”Jeg ser med stor glæde frem til, at Jacob indtræder i Kirkholms ejerkreds. Gennem de sidste 9 år har Jacob arbejdet i flere forskellige roller og kender derfor Kirkholm indgående både fagligt og menneskeligt. Han har ydet en enestående indsats med at udvikle virksomheden både teknologisk og organisatorisk, og hans bidrag har været med til at bringe Kirkholm derhen, hvor vi står i dag. Med Jacobs indtræden i ejerkredsen fortsættes dette arbejde, og det vil være med til at sikre, at Kirkholm også står stærkt i de kommende år.”

