Når projektledelse og maskiningeniørkompetencer går hånd i hånd

sep. 22, 2021


I foråret 2019 kom iværksættervirksomheden The Army Painter til Kirkholm med en spændende opgave, som krævede flere af vores kompetencer på en gang. 


The Army Painter producerer maling til et meget specifikt behov − nemlig dekoration af små figurer til rollespil. På ganske få år er The Army Painter blevet markedsledende inden for netop det segment, og efterspørgslen har været støt stigende.


The Army Painter havde allerede en produktionslinje, men den opfyldte ikke længere virksomhedens krav til kapacitet, stabilitet og sikker produktion. De havde behov for at øge produktiviteten og mindske antallet af produktionsstop. Kirkholm blev bedt om at udvikle, designe og stå for produktionen af en helt ny fyldelinje.


En enkel og tidsbesparende proces

Det første vi gjorde, var at sætte os ind i behovet. Hvor mange flasker maling, skal virksomheden producere om dagen, hvor hurtigt skal fyldelinjen kunne omstilles fra den ene farve til den anden, og hvilke udfordringer har man allerede konstateret med den eksisterende fyldelinje?


På baggrund af ovenstående udarbejdede vi sammen med kunden en såkaldt Design Basis, dvs. det dokument som aftalen om den nye linje skulle baseres på. Dernæst aftalte vi en pris samt en tidsplan for projektet.


Det stod fast, at Kirkholm ikke alene var ansvarlige for design og produktion af den nye fyldelinje, men også ansvarlige for projektledelsen. Således skulle kunden kun arbejde med deres kontaktperson hos Kirkholm, selvom projektet involverede en lang række underleverandører. Det sparede tid og forenklede processen for The Army Painter.


Alle var inviteret med

Når en ingeniør skal designe en produktionslinje, er første prioritet naturligvis, at maskinen virker og kører stabilt. Men ofte er der operatører, som også har ønsker til anlægget. Hvordan sikrer man let og hurtig omstilling, hvordan gør man rent, hvis noget går galt, og kan man komme til, når der skal fyldes op med maling eller beholdere? Derfor var der operatører tilknyttet projektet meget tidligt i processen, hvor de løbende blev inviteret til at deltage i tests og evaluering af designet.


Den grundighed og inddragelse har betydet, at fyldelinjen allerede fra dag et var nem og velkendt at betjene for operatørerne. Efter opstarten hos The Army Painter lykkedes det faktisk at slå produktionsrekord inden for det første døgn. Siden har der naturligvis været behov for smårettelser på maskinen, men det har været muligt for kunden at køre produktionen på egen hånd og opnå det ønskede produktionsniveau allerede fra første dag.   


Test, test, test

”Heldet følger de velforberedte” som man siger, og det var ikke rent held, at fyldelinjen var produktiv fra første dag. Inden den blev opstillet hos The Army Painter, havde den gennemgået et omfattende og grundigt testprogram.

Først testede vi de enkelte delmaskiner hver for sig hos producenterne. Siden samlede vi alle maskinerne hos en af underleverandørerne, hvor vi opstillede den komplette proceslinje. Her gennemførte vi en lang række testkørsler og nåede faktisk at køre mere end 20.000 enheder igennem pr. linje. På baggrund af det grundige testforløb sikrede vi, at den grundlæggende stabilitet var eftervist, og justeringerne var foretaget inden leveringen til kunden.


Fokus på ordentlighed og kundetilfredshed

For Kirkholm er det afgørende, at kunden får det de har bedt om. Vi går ikke, før alting virker, som det skal. Det er en del af vores værdigrundlag, det er simpelthen vores DNA. For at opnå den kundetilfredshed, som er vores ambition, har vi løbende afstemningsmøder med kunde og underleverandører. På den måde sikrer vi, at alle ved, hvad de skal gøre, og er indforstået i de beslutninger som bliver taget.


Hos Kirkholm er fysiske møder vigtige. Muligheden for at se hinanden i øjnene, stå på fabriksgulvet og tale med operatørerne er uhyre vigtigt for at forstå behovet, se udfordringerne og skabe den tætte forbindelse mellem underleverandører, Kirkholm og kunden. Det er ikke noget, som et Teams-møde eller en mail kan skabe.


Vores insisteren på ordentlighed og kundetilfredshed har i The Army Painter-projektet betydet, at virksomheden hurtigt bestilte yderligere to fyldelinjer. Således har Kirkholm på nuværende tidspunkt leveret tre komplette fyldelinjer, som i dag producerer på fabrikken i Skanderborg.


Skal vi også hjælpe din virksomhed?

Står din virksomhed med et behov for at få udviklet og produceret en maskine, et anlæg eller en produktionslinje er du meget velkommen til at kontakte ingeniør og projektleder Mikkel Enøe Sørensen på tlf.: 60 40 49 15. Så tager vi et uforpligtende møde om dit projekt og Kirkholms kompetencer inden for design og udvikling af maskiner og produktionslinjer.

Sofie og Frederik, praktikanter 2024 Kirkholm
14 Mar, 2024
Dette forår har vi hos Kirkholm igen glæden af to praktikanter, som startede i februar - mød dem her |
20 Feb, 2024
Kan I lave et mave-tarmsystem? Sådan spurgte Børneliv i en mail til Kirkholm, hvilket blev starten på et lidt anderledes projekt |
Share by: