Ny salgschef til Kirkholm

15. april 2021

Da vores tidligere salgschef fik et tilbud, han ikke kunne sige nej til, begyndte jagten på at finde hans afløser. Vi var heldige – Henrik Poulsen var klar til at overtage stafetten, og midt i marts begyndte han hos Kirkholm Maskiningeniører.


Henrik har en ingeniørbaggrund med speciale i automation. "Jeg har selv stået med fingrene i maskinen og fået olie på tøjet. Jeg startede som automatikmekaniker, inden jeg blev ingeniør, så jeg ved, hvordan tingene er skruet sammen," fortæller Henrik, som fortsætter: "Jeg har jo set en produktionslinje mange gange, så jeg er ikke bange for udfordringerne. Det spændende er, at teknologien flytter sig hele tiden – det er aldrig det samme og aldrig bare lige."


Udover spændende udviklingsprojekter inden for automationsområdet og maskindesign skal Henrik være med til at formidle Kirkholms kompetencer inden for strukturelle beregninger/FEA og flow/termiske beregninger/CFD. Således står Henrik overfor nogle virkelig spændende udfordringer, da han bliver en del af en række store projekter, hvor Kirkholm Maskiningeniørers faglige tyngde for alvor kommer i spil.


Henrik får kontor i Fredericia, og rent geografisk kommer han især til at servicere vores kunder i Region Syd. Henriks store netværk vil dog også betyde, at han kommer til at løse opgaver i resten af landet. Det er ligeledes Henriks opgave – i tæt dialog med kunden – at være med til at sammensætte det rigtige team og set-up til at løse opgaven.


"Det er spændende, at Kirkholm løser mange forskellige opgaver – lige fra store projekter hos nogle af Danmarks største produktionsvirksomheder til den mindre maskinleverandør, der har behov for nogle unikke ingeniørkompetencer til et specifikt projekt," siger Henrik og fortæller videre: "Jeg glæder mig til at møde både nye og eksisterende kunder, fordi det er mødet med kunden, jeg brænder for."


Henrik bor privat i Odense, og i fritiden nyder han at være sammen med familien og at tage en tur på en af sine cykler, både på landevejen og i skoven.


Du kan møde Henrik på vores kontor i Fredericia, hvis han ikke er på farten. Kontakt Henrik på telefonnummer 71996367 eller hpo@kirkholm.dk.

25. november 2025
Med udnævnelsen af CTO Jacob Mac Rygaard som ny partner styrker Kirkholm sin tekniske og strategiske ledelse. Partnerskabet markerer et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte udvikling som rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på faglig god maskinteknisk rådgivning, innovation, simulering og samarbejde. Efter 9 år i Kirkholm – f ørst som CFD-specialist , siden som afdelingsleder og nu som CTO bliver Jacob nu en del af virksomhedens partnerkreds. Jacob er uddannet civilingeniør fra DTU og har gennem sin tid i virksomheden haft et naturligt fokus på teknisk udvikling , kunder projekter , forretnings- og strategiudvikling . Jacobs arbejde med både simulering og konstruktion har gjort ham til en central figur i udviklingen af Kirkholms rådgivning. Jacobs indtrædelse i ejerkredsen er derfor et naturligt skridt i virksomhedens udvikling, hvor han nu bliver partner sammen med de nuværende partnere Lennart Keglberg , Nicolai Tolstrup og Torben Holt-Riise . Lennart Keglberg, CEO og partner i Kirkholm, udtaler: ”Jeg ser med stor glæde frem til, at Jacob indtræder i Kirkholms ejerkreds. Gennem de sidste 9 år har Jacob arbejdet i flere forskellige roller og kender derfor Kirkholm indgående både fagligt og menneskeligt. Han har ydet en enestående indsats med at udvikle virksomheden både teknologisk og organisatorisk, og hans bidrag har været med til at bringe Kirkholm derhen, hvor vi står i dag. Med Jacobs indtræden i ejerkredsen fortsættes dette arbejde, og det vil være med til at sikre, at Kirkholm også står stærkt i de kommende år.”
Af Jacob Rygaard 19. maj 2025
I år markerer en særlig milepæl for os – Kirkholm fylder 25 år!