At få det bedste ud af det værste

Nicolai Tolstrup • dec. 22, 2022
Nicolai Tolstrup_CSO Kirkholm_julehilsen 2022

Julehilsen 2022 fra Kirkholm Maskiningeniører

Året 2022 er ved sin ende og det er tid til at se tilbage på et år, som i den grad har vist både en meget mørk side, men også en lys side.


Et år i krigens tegn 

2022 har været præget af Ruslands indtog i Ukraine. Dette har demonstreret et sammenhold i den vestlige verden, som klart og tydeligt har vendt ryggen til Putin og dermed russisk gas – ja, faktisk alt som har med Rusland at gøre.


Krigen er tæt på Danmark, og Danmark er forpligtet til at støtte Ukraine ved at sende militært udstyr til Ukraine. Hvad med oprustning af vores eget militær, er det kun et tænkt scenarie, at russerne kan gå så langt, som til at angribe et NATO-land?

Det er meget tydeligt, at der for alvor er fokus på forsvarsindustrien, og der investeres store summer inden for området. Lad os krydse fingre for, at krigen i Ukraine stopper i 2023, og det danske militær fortsat skal have fokus på at være fredsbevarende.



En glemt klimakrise?

Krigen har desværre skygget for den klimakrise, der bliver tydeligere og tydeligere, og som vi alle skal forholde os til. Stigende vandstand, vejret der igen og igen viser de ekstreme sider. Danmark er en lille plet på verdenskortet, men vi ligger inde med et enormt potentiale i at være med til at løse nogle af problemstillingerne. Det at afvente at andre på kloden gør noget, det er ikke længere en mulighed. Så lad os accelerer den fantastiske udvikling og forskning i dansk industri, som skaber nye klimavenlige løsninger.


Summen er mange forhold, der skaber usikkerhed hos den almindelige dansker såvel som i industrien.

Inflation, stigende priser og generel mangel på visse typer komponenter/vare skaber helt nye problemstillinger, som dansk industri skal forholde sig til og agere i. Kirkholm har hjulpet mange af vores kunder med re-design og nye løsninger, når de rette komponenter i de rette mængder til produktionen ikke var forenelige med deadlines hos slutkunden.


Samtidig er energi blevet dyrt, mange produktionsvirksomheder tænker kreativt; de skruer ned for varmen, bruger mindre strøm og finder nye løsninger for deres produkter. Det har tydeligt accelereret udviklingen hos mange virksomheder med at optimerer/gentænke deres produktion og igangsætte nye, grønnere energiløsninger.



At få det bedste ud af det værste

Når man som Kirkholm er drevet af udviklingsprojekter og dermed altid ser efter potentielle løsninger og muligheder, så arbejder vi efter devisen ”Få det bedste ud af det værste”


Den nuværende energikrise skaber grobund for nye energiformer og ikke mindst lagringsformer, der investeres store summer i ”Power to X”, batteriløsninger og lign. Både de nye og etablerede spillere indenfor grøn energi, vindenergi og vind-industrien generelt har rigtig travlt, og det er da også her mange af Kirkholms projekter i 2022 har haft sin oprindelse – hvilket fortsætter et godt stykke ind i 2023.


Vi skal væk fra vanetænkning og igangsætte forandringer i alle dele af vores liv. Vi kan ikke forvente tryghed og en hverdag som vi kender den i dag. Fordelen i alle type kriser er, at banebrydende løsninger spirer og innovationen accelerer.



Kirkholm - nu og i fremtiden

Når vi i Kirkholm ser på fremtiden for vores lille virksomhed, så ser det lyst ud. Vores ingeniører arbejder med grønne løsninger for mange af vores kunder, og vi yder hverdag en indsats for at ændre de kedelige udsigter for vores planet. 

Vi stræber efter at give de bedst mulige forhold for udviklingen sammen med vores kunder via agile processer og skabe gode Kirkholm ingeniører. Så selv om det kan virke lidt stationært, så er værdierne og kulturen ikke ændret hos Kirkholm.


Vi vægter vores medarbejdere højt, faktisk er vi måske endnu mere opmærksomme på vores medarbejdere og kollegaer på det mere personlige plan. For verden er i forandring og hvad der sker på hjemmefronten, har stort betydning for, hvordan man fungerer på arbejdet, og hos Kirkholm har vi fokus på det hele menneske.


Med ingeniørerne i balance, kan vi være med til at gentænke vores kunders forretning og vende tingene på hovedet. Vi har i 2022 være med til at skabe prototyper og udvikle nye produkter via vores underleverandører hurtigere end nogensinde før. Og vi har været med til at skabe nye muligheder for vores kunder, som for kort tid siden ikke var inden for rækkevidde.


Hos Kirkholm har 2022 givet det bedste resultat i flere år, og alle tre afdelinger har vokseværk, hvor vi det sidste halve år bl.a. har haft stor fokus på CFD og FEA-beregninger, der er et arbejdsområde, som vi forventer bliver endnu større i 2023. Derudover oplever vi optimisme hos både vores kunder og leverandører til trods for, at prisstigninger og længere leveringstid på materialer stadig er et vilkår – hvilket det nok også vil være i 2023.


Og med det for øje vil vi alle hos Kirkholm Maskiningeniører ønske både kunder, leverandører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår - vi ser frem til et spændende 2023!




Nicolai Tolstrup, CSO

Sofie og Frederik, praktikanter 2024 Kirkholm
14 Mar, 2024
Dette forår har vi hos Kirkholm igen glæden af to praktikanter, som startede i februar - mød dem her |
20 Feb, 2024
Kan I lave et mave-tarmsystem? Sådan spurgte Børneliv i en mail til Kirkholm, hvilket blev starten på et lidt anderledes projekt |
Share by: