Nyt ansigt hos Kirkholm

14. januar 2024

Tidligere medarbejder med ekspertise indenfor konstruktion og udvikling er tilbage hos Kirkholm

Emil Stevns-Hjerpe_ny medarbejder_kirkholm maskiningeniører_CFD_FEA

I starten af januar var vi så heldige, at vi kunne byde Emil Stevns-Hjerpe velkommen til Kirkholm - igen!

Det er nemlig sådan, at Emil var en del af Kirkholm i knap 3 år indtil januar 2023, hvor han gerne ville prøve sine kræfter af andet steds. Emil har holdt kontakten med Kirkholm og efter et halvt års tid, trak Kirkholm og konsulentlivet i ham igen, hvorfor han tog en snak med Jacob Mac Rygaard – og har nu igen base på vores kontor i Hørsholm.


Emil ville gerne prøve arbejdslivet af i en produktionsvirksomhed, og være helt tæt på det endelige produkt i forhold til produktion og montage. Men efter et halvt års tid, var der alligevel nogle ting, som han savnede ved Kirkholm, og som var vigtigere end at være tæt på det endelige produkt:

”Hos Kirkholm finder jeg den frihed, fleksibilitet og tillid, som jeg har brug for i mit arbejdsliv for at kunne eksekvere optimalt. Derudover kan jeg bidrage til et fællesskab, der anerkender mine kompetencer og værdier både i forhold til kunder, men også internt i Kirkholm. Arbejdslivet og tilgangen passer rigtig godt til min personlighed og mit privatliv. Jeg er et gladere menneske, når jeg har et arbejde, som spiller med den, som jeg er. Hos Kirkholm har vi et godt fællesskab, forskellige typer, forskellige interesser og man arbejder på projekter, hvor der tages højde for, hvilke evner og interesser, man har som ingeniør”, fortæller Emil.

Fem hurtige om Emil:

  1. Emil udmærker sig særligt indenfor produktudvikling, 3D/CAD-konstruktion og produktionsoptimering
  2. Han har en uddannelse som maskiningeniør fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet
  3. Han har 8 års erfaring indenfor maskiningeniørfaget med særligt fokus på vindenergi
  4. Emil har gerne gang i flere projekter derhjemme, da han helst skal have et eller andet at rode med, selvom huset egentlig ikke behøver det
  5. Han skruer i sin motorcykel om vinteren, og om sommeren tager han afsted med enten sin hustru eller en kammerat til fx Norge, som Emil er ret vild med. Med kammeraten er det nogle lidt hardcore ture, hvor de tager afsted kl. 5 lørdag morgen og er hjemme igen søndag kl. 23. 


Vi er glade for at have Emil hos Kirkholm igen!


25. november 2025
Med udnævnelsen af CTO Jacob Mac Rygaard som ny partner styrker Kirkholm sin tekniske og strategiske ledelse. Partnerskabet markerer et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte udvikling som rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på faglig god maskinteknisk rådgivning, innovation, simulering og samarbejde. Efter 9 år i Kirkholm – f ørst som CFD-specialist , siden som afdelingsleder og nu som CTO bliver Jacob nu en del af virksomhedens partnerkreds. Jacob er uddannet civilingeniør fra DTU og har gennem sin tid i virksomheden haft et naturligt fokus på teknisk udvikling , kunder projekter , forretnings- og strategiudvikling . Jacobs arbejde med både simulering og konstruktion har gjort ham til en central figur i udviklingen af Kirkholms rådgivning. Jacobs indtrædelse i ejerkredsen er derfor et naturligt skridt i virksomhedens udvikling, hvor han nu bliver partner sammen med de nuværende partnere Lennart Keglberg , Nicolai Tolstrup og Torben Holt-Riise . Lennart Keglberg, CEO og partner i Kirkholm, udtaler: ”Jeg ser med stor glæde frem til, at Jacob indtræder i Kirkholms ejerkreds. Gennem de sidste 9 år har Jacob arbejdet i flere forskellige roller og kender derfor Kirkholm indgående både fagligt og menneskeligt. Han har ydet en enestående indsats med at udvikle virksomheden både teknologisk og organisatorisk, og hans bidrag har været med til at bringe Kirkholm derhen, hvor vi står i dag. Med Jacobs indtræden i ejerkredsen fortsættes dette arbejde, og det vil være med til at sikre, at Kirkholm også står stærkt i de kommende år.”
Af Jacob Rygaard 19. maj 2025
I år markerer en særlig milepæl for os – Kirkholm fylder 25 år!