CABINPLANT

Cabinplant er totalleverandør af løsninger til fødevareindustrien og tilbyder skræddersyede systemer, der kombinerer flerhovedvejning og pakning for at sikre højere hastighed, fleksibilitet og præcision. Med fokus på tillid og holdbarhed leverer de ikke kun produkter, men også den nødvendige ekspertise til at optimere udbytte, kapacitet og kvalitet.

SAMARBEJDE OM BULTIBATCHER

TIL FØDEVARE INDUSTRIEN

For at løfte præcisionen og reducere spild, kontaktede Cabinplant, Kirkholm for at færdigudvikle og optimere anden generation af deres populære MULTI BATCHER. Cabinplant havde etableret grunddesignet, og Kirkholms opgave var derfor at videreudvikle det til en funktionel og produktionsklar løsning, som kunne leve op til fødevareindustriens strenge krav.


Den nye multi-batcher bygger på Cabinplants succesfulde kombinationsvejningsteknologi, kendt fra deres multihead-vægte, og er ideel til større råvaremængder som makrel, sild, kylling og oksekød på op til 10 kg eller mere. Den opgraderede vejesoftware reducerer fejlmarginen markant sammenlignet med andre løsninger og sikrer dermed højere præcision og mindre spild i produktionslinjerne.


Kirkholm varetog rollen som udviklingspartner med fokus på, at:

  • Omsætte Cabinplants design til en montagevenlig og hygiejnisk konstruktion
  • Balancere design, produktionsomkostninger og brugervenlighed
  • Sikre, at den nye maskine både var funktionel og æstetisk tiltalende


Det stærke samarbejde mellem ingeniør og designer

Samarbejdet mellem Kirkholm og Brahe Design har været afgørende for at forene maskinens æstetiske og funktionelle kvaliteter. Brahe Design bidrog til det harmoniske og brugervenlige ydre, mens Kirkholms konstruktionsekspertise sikrede, at maskinen opfyldte hygiejniske standarder og kunne produceres omkostningseffektivt. Det fælles fokus på design og funktionalitet har resulteret i en multi-batcher, der leverer på alle parametre.


Denne case viser, hvordan Cabinplant – med støtte fra Kirkholm og Brahe Design – skaber innovative løsninger, der lever op til industriens høje krav til præcision, effektivitet og æstetik.

Multibatcher Cabinplant_fødevare_ produktion_hygiejne
Se flere cases